Den 3. august var en skelsættende dag i mit liv med Braveheart. Den dag havde han for første gang nogen på ryggen. Mig. Og han var totalt cool! En af mine gode veninder skrev efterfølgende til mig på Facebook: ”Braveheart blev jo voksen lige der”. Og det var lige præcis sådan det føltes.

Forud for at jeg sad på ryggen af ham første gang, har vi brugt 3 år på at lære hinanden at kende. På at opbygge tillid. På at lege og træne med øvelser, som hjælper med til at gøre Braveheart til en smidig og holdbar hest. Og til at vænne ham til livet som domesticeret hest.

I dagene op til at jeg endte på ryggen af ham havde jeg øvet indparkering ved skammel, hvor jeg lagde mig hen over ham hhv. lagde et knæ op på ryggen af ham. Og det tog han helt fint.

Og dagen efter – ja, så gjorde vi det samme. Altså øvede ved skamlen. Og så føltes det bare som det rigtige tidspunkt at komme helt op og sidde. Da vi gik i gang den dag, havde jeg ingen intention om at ”i dag SKAL jeg op og sidde”. Og det er min overbevisning, at lige præcis dét er en af de ting der gør, at det lykkes. Det skal ikke være noget vi SKAL, men derimod føles rigtigt. Go with the flow, som jeg plejer at sige. Og sikke et resultat!

Gaven

Da jeg senere gik med Braveheart tilbage til hans fold gav han mig en gave. Vi var stoppet op og han spiste lidt græs og tidsler, mens jeg stod og var både høj, rørt og taknemmelig over at have siddet på ryggen af ham. Pludseligt løftede han hovedet, tyggede lidt mærkeligt, sænkede hovedet og så spyttede han en tandkappe (altså heste-mælketand) ud lige for fødderne af mig. Jeg tog den op, kiggede på ham – med tårer i øjnene. For sikke en flot gave og fint minde om den store dag. Jeg syntes jo faktisk jeg burde give ham en gave – det var da ikke ham der skulle give mig en gave. Men der var nu ingen tvivl om, at han også var taknemmelig. For han ”fik lov” til at blive voksen den dag. Det havde min veninde helt ret i. Jeg kunne tydeligt mærke, at han var stolt over at have haft mig på ryggen. Nu kunne han det, som han har set de ældre heste gøre gennem de seneste 3 år.

 

Og hvad så nu…

I dagene efter sad jeg igen på ham nogle gange, øvede at hoppe af på modsat side af opstigning – og jeg prøvede at ligge på ryggen af ham og glide af ned over bagdelen. Stadig med en totalt cool hest.

Derefter holdt pause et par dage inden vi prøvede igen. Braveheart brugte meget mental energi på det nye og var træt. Og det skal der være plads til. Så bliver min egen begejstring parkeret for en tid.

Jeg vil i øvrigt gerne benytte lejligheden til at pointere, at tilvænningen foregår stille og roligt. Vi kommer til at øve at gå lidt rundt, men tilridning kommer først, når han er helt klar. Mentalt og fysisk. Og decideret ridehest bliver han ikke foreløbig. En hests ryg er først færdigudviklet ved 5-6 års-alderen, så jeg anbefaler at vente! (Du kan læse mere om det emne her: https://thesoulofahorse.com/blog/no-horse-is-physically-skeletally-mature-before-5-5-to-6-years-old/)

Kunne du tænke dig hjælp til denne type træning med din unge hest? Er du måske i tvivl om din hest er mentalt klar? Book en session, hvor jeg kommer ud og hjælper med en assessment af, hvor I er og jeg kan derudover tilbyde lektioner i forløb, hvor jeg hjælper jer i gang eller videre. Kontakt mig nu


HorseMama tip:

Da jeg havde fået Bravehearts tand var jeg ikke i tvivl. Den skal blive til et smykke!!! Jeg kontaktede derfor Christina Smith, som lavede de smukkeste smykker af halehår fra min første hest Robin. ”Hvad kan du gøre med denne?”, spurgte jeg. Christina kom med nogle super gode forslag og vi er endt ud med at tanden skal blive til et fint vedhængt med sølv indfatning og lidt guld-”stænk”.

Jeg synes Christina er en fantastisk smykkekunstner og vil klart anbefale hende, hvis du skal have lavet smykker.

Se mere på Christinas hjemmeside: https://christina-smith.dk

Følg Christina på Facebook – så kommer du helt sikkert til at se det færdige smykke med Bravehearts tand:

https://www.facebook.com/christinasmith.smykkerafhestehar/