SMIL Horsemanship© – skaber fælles sprog og en stærkere relation mellem dig og din hest

SMIL Horsemanship skaber fælles sprog og en stærkere relation mellem dig og din hest

Da jeg selv begyndte at ride, var det med en kæmpe kærlighed til hestene, men også med en følelse af, at der var en masse uudtalt sprog, jeg ikke forstod. Jeg manglede et kompas til at navigere i alt fra adfærd til hestens fysiske signaler.

SMIL Horsemanship© er den viden, jeg ville ønske, jeg selv havde haft adgang til dengang. Det er udviklet til at skabe forståelse og nærvær mellem menneske og hest.

Konceptet blev introduceret i 2020 – i første omgang som et koncept, der skulle give børn en god start på hestelivet. Principperne i SMIL Horsemanship© blev hurtigt et hit – ikke blot blandt børn, men i høj grad også hos voksne.

SMIL er derfor i dag mit kompas i alt, hvad jeg tilbyder. Uanset om du møder mig i en HorseMama Session, til foredrag/workshop eller i mine bøger, sætter SMIL rammen: mere ro, mere forståelse og en relation, der kan bære.

SMIL er en tilgang til hestelivet baseret på respekt, forståelse og nærvær. Når du tager SMIL med ind i hestelivet, får du:

  • større forståelse og bedre kommunikation

  • mere fokus og nærvær

  • færre frustrationer og mere glæde

… og dermed bedre betingelser for håndtering, træning og ridning.

Se videoen herunder, hvor jeg forklarer SMIL:

Hvad er SMIL?

Ud over den helt åbenlyse påmindelse om at vi skal smile, når vi er sammen med hesten, så er SMIL en nem forkortelse af 4 horsemanship-elementer:

S står for “SE”.

Se på hesten. Ser den sund ud? Bevæger den sig rigtigt? Se på dens kropssprog. Se på det, der er omkring jer – også med hestens øjne. Vær fokuseret på hesten og på det, I laver sammen.

M står for ”MÆRK”.

Mærk efter, hvordan du fornemmer hesten har det. Er den glad eller trist? Mærk efter, hvordan du selv har det. Er du afslappet, rolig og glad? Mærk på hestens krop. Er der buler, sår eller stik? 

I står for ”INSPIRÉR”.

Inspirér hesten. Gør noget, I begge synes er sjovt. Ros hesten – ofte. Vær også en god inspiration for andre i stalden, så I har det rart sammen og hjælper hinanden.

L står for ”LYT”.

Lyt til hestens signaler og vis den, at du lytter og respekterer den. Lyt til din mavefornemmelse. Lyt til andre mennesker – vær åben og lær af dem, der har mere erfaring, end du selv har.


Uanset om du er nybegynder eller erfaren hesteejer/rytter, hjælper disse fire elementer dig godt videre.

Braveheart og HorseMama med SMIL Horsemanship

Om Horsemanship

Horsemanship er ikke én bestemt teknik eller det at træne fra jorden. Det er heller ikke noget, der kun drejer sig om hesten. Tværtimod, så drejer horsemanship sig mest af alt om dig og din tilgang til heste.

Læs mere her

SMIL Horsemanship for børn

SMIL Horsemanship for børn

Bravehearts Verden giver børn inspiration og hjælp til at få det bedste hesteliv. Klik dig ind i Bravehearts Verden her.

SMIL Horsemanship for børn med specielle behov

SMIL Horsemanship anvendes af flere og flere, som bruger heste og ponyer i arbejdet med børn med diagnoser, fx autisme, ADHD og angst, samt nogle, der har børn i aflastning.

Kunne du tænke dig at anvende SMIL i dit arbejde med børn, så kontakt mig.

Jeg har kontakt til flere, som arbejder med børn med specielle behov. Har du selv et barn med specielle behov og synes du SMIL Horsemanship lyder interessant, så kontakt mig gerne for yderligere information.