Få ro i din hest, og ro i maven som ejer

Når din hest virker anspændt, urolig eller ændrer adfærd og måske er svær at læse, ender du hurtigt i tvivl og gætteleg. Jeg hjælper jer med at skabe ro i kroppen og klarhed i signalerne, så du ved hvad du skal gøre, og din hest får bedre betingelser for trivsel.

Det får du

  • Kropsterapi: Fysisk frihed og et nervesystem i balance.

    Din hest får støtte hvor der er spændinger, kompensationer eller behov for mere balance. Resultatet afhænger af tryghed og tillid, og derfor foregår min behandling altid på hestens præmisser.

  • Sparring: Forståelse for din hests signaler og adfærd.

    Du får altid feedback og sparring. Når vi ser sammenhængene, bliver det lettere at forstå hvorfor problemer i kroppen eller en bestemt adfærd opstår, og hvad der hjælper.

  • Vejen videre: En konkret plan, så du aldrig står alene efter besøget.

    Du får overblik og en enkel plan for hvordan du selv kan støtte din hest fremad. Om der er behov for hjælp fra andre fagfolk. Og når det giver mening, konkrete øvelser eller inspiration til træning.

Screening eller session — hvad er forskellen?

En screening er det jeg anbefaler første gang. Vi har ekstra god tid, og du får et samlet billede af, hvad der former jeres udgangspunkt — krop, nervesystem, adfærd og relation. Det giver den bedste start og det bedste grundlag for det videre arbejde.

En session er til opfølgning og vedligehold — eller hvis du allerede kender din hests udfordringer og ved, hvad I skal arbejde med. En session varer ca. 90 min (kropsterapi 45–60 min + samtale før, under og efter).

Se priser her

Hvornår er et besøg det rigtige valg?

Et besøg kan være relevant, hvis du…

  • har en fornemmelse af at noget er off, men ikke helt kan sætte fingeren på hvad
  • oplever spændinger, skævheder, stivhed, uro eller ubalance
  • ser ændret adfærd — fx modstand, stress, afstandssøgende adfærd, eller at din hest lukker ned
  • gerne vil give din hest velvære, frihed i kroppen og ro i nervesystemet
  • ønsker faglig sparring, der er rolig, respektfuld og omsættelig i hverdagen

Bestil besøg

Sådan foregår en session

  • SE: Jeg starter med at observere din hest – hvordan bevæger den sig, og hvad fortæller dens kropssprog os?

  • MÆRK: Jeg mærker efter spændinger i din hests krop, og jeg mærker energien i nervesystemet.

  • INSPIRÉR: Du får inspiration og konkrete anbefalinger til, hvordan du selv kan støtte din hest efter besøget.

  • LYT: Jeg lytter til din hests signaler under hele behandlingen, så den føler sig tryg og set.

Min tilgang 

Krop, nervesystem, adfærd og de rammer hesten lever i hænger uløseligt sammen. Smerter og ubehag kan vise sig som ændret adfærd — og stress kan sætte sig som muskelspændinger. Mange af hestens signaler er subtile, og det kan være svært at afgøre om det du ser primært handler om kroppen, nervesystemet, træningen — eller om der er noget i kommunikationen, der er blevet misforstået. Ofte påvirker det hinanden.

Under mine besøg skaber vi overblik og retning sammen — med kropsterapi, energiarbejde og faglig sparring, tilpasset netop din hest.

Læs mere om min baggrund her

Enkelt besøg, forløb eller faste besøg?

Du er altid velkommen til at starte med ét besøg og lade resultaterne tale for sig selv. Mange vælger efterfølgende et forløb — eller at jeg kommer på jævnlige besøg ca. en gang om måneden, uden binding.

Er du i tvivl om hvad der giver mest mening for jer? Så tilbyder jeg en gratis og uforpligtende samtale inden du booker.

Se priser her

Vigtigt at vide

Jeg diagnosticerer ikke og erstatter ikke dyrlæge.

Jeg samarbejder med dygtige fagfolk i mit netværk — fx dyrlæger, kiropraktorer, osteopater og akupunktører — og kan henvise ved behov. Det vigtigste for mig er, at du og din hest får den hjælp, der passer bedst til jer.

Sådan kommer du igang.

Udfyld formularen via knappen nedenfor, så kontakter jeg dig.

Ofte stillede spørgsmål

Kan ét besøg være nok?
Ja. Et enkelt besøg kan stå alene og give både støtte og retning. Nogle vælger at bygge videre i et forløb, hvis der er brug for mere tid.

Skal der være “et problem”, før jeg booker?
Nej. Mange booker for velvære, vedligehold og for at støtte kroppen, før små ting bliver større.

Hvad hvis jeg bliver i tvivl om, hvilket format jeg skal vælge?
Så tager vi en gratis afklaringssamtale, og jeg hjælper dig med at vælge det, der giver mest mening for dig.

Hvad skal jeg forberede inden du kommer?
At din hest er ren og tør, og at vi kan stå et roligt sted. Fortæl mig også gerne kort på forhånd, hvad du oplever – så kan vi bruge tiden bedst muligt. Læs mere om din forberedelse her.

Hvad hvis min hest er sensitiv eller utryg ved berøring?
Behandlingen foregår i hestens tempo. Tryghed kommer først. De fleste heste tager rigtig godt imod min berøring, men nogle har brug for et par besøg, før de er helt trygge ved en ny behandler. Derfor er det guld værd at holde fast i de fagfolk, din hest kender og stoler på.

Arbejder du også med mig som rytter/ejer?
Ja, du får sparring som giver dig redskaber til at støtte din hest. Det kan handle om mindset, nærvær, konkrete øvelser eller stræk.

Kører du ud?
Ja, sessioner foregår altid dér, hvor din hest bor. Jeg kører ud fra Holbæk og dækker primært Midt-, Vest- og Nordsjælland. Bor du længere væk? Kontakt mig for muligheden for at samle flere aftaler eller book en telefonrådgivning.
Kørsel tillægges – se prissiden.

Medlem af:

Dansk Hestemassørforening