”Hun er lidt underfrankeret”
”Hun er lidt underfrankeret”. Sådan hørte jeg en hest omtalt under en beskrivelse af, at den havde løsnet sig selv fra den bom den stod ved og var gået en tur på egen hånd – og den fortælling bragte smil frem. Jeg tolkede ud fra beskrivelsen, at det skulle betyde, at hesten nok ikke var så klog. Nu er jeg ikke en, der tror på at intelligens (eller mangel på samme) har så meget at sige lige i denne situation – jeg kunne dog sagtens se det humoristiske i metaforen – og fortællingen var absolut underholdende 🙂
Nu har jeg jo en lidt mere ”nørdet” tilgang til hesteadfærd, så jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilken information hestene præsenterer os for. For vores hestes adfærd er information til os. Inden jeg tager fat om det, spoler jeg dog lige et par timer tilbage, for et par timer inden havde jeg været ude og undervise min yngste elev (Naja, som du måske har læst om på Facebook), og på et tidspunkt i lektionen udbrød hun: ”Der er altid en grund til at en hest gør det den gør” (jeg bliver altså så glad af at høre hendes ræsonnementer!!!!) Og ja, der er selvfølgelig altid en grund til den adfærd vi ser. Nogle gange kan signalerne være svære at få øje på, men jo bedre vi bliver til at forstå hesten, des bedre bliver vi til at få øje på selv de små signaler. Og jo bedre vi forstår hestens adfærd, des bedre bliver relationen, samarbejdet og resultaterne.
Oplevelserne den dag fik mig til at tænke på noget jeg læste af Mark Rashid i sommer:
“The behavior a horse offers is just information until we put a value on it”.
Altså den adfærd hesten viser os er blot information indtil vi tillægger adfærden en bestemt betydning. Og det er jo så sandt, som det er skrevet. Jeg ser indimellem (heldigvis ikke så ofte) hesteejere, der bliver sure på deres hest, fordi den udviser en eller anden adfærd, fx at den ikke vil gå med/frem. Og i frustrationen ryger der så et ”Dumme hest” ud og der er lagt en værdi på adfærden. I mine øjne er det ikke nyttigt at lægge den værdi på det. Det gør det i bedste fald at situationen bliver en dårlig oplevelse for både hest og ejer – frustrationerne kan dog også ende med at eskalere situationen. Og hvad fik man så ud af det… I min optik er det langt bedre at se det som en information, hvor man så prøver at forstå informationen/adfærden.
Om den herlige ”underfrankerede” hest gik tur på egen hånd, fordi den kedede sig, var sulten og ledte efter mad eller noget helt tredje, skal jeg ikke kunne sige. Jeg var der ikke. Men adfærden blev tolket og tillagt betydning i fortællingen. (Som sagt blev det fortalt i morskab og for god ordens skyld vil jeg nævne, at ejer havde en meget plausibel forklaring på hestens adfærd, som ikke havde med postvæsenet at gøre. Jeg har fortalt ejer, at jeg ville bruge udtrykket her i bloggen – og at det ikke er en kritik, men blot information J).
Tilbage til Mark Rashid. Han skriver nemlig mere om det med opfattelsen af adfærd – og det giver godt stof til eftertanke. Han har set en tendens til at folk generelt inddeler adfærd i tre kategorier:
- god adfærd = den adfærd vi godt kan lide
- dårlig adfærd = den adfærd vi ikke kan lide – og,
- bekymrende adfærd = adfærd der bekymrer os, men noget vi ikke gør noget ved.
Lige så snart vi taler om god, dårlig og bekymrende har vi allerede tillagt adfærden værdi. Og afhængig af vores læringsniveau, så er der en risiko for, at vi mistolker den information vi får. Så med dette blogindlæg vil jeg gerne opfordre til at se hestenes adfærd som information og tolke på informationen i stedet for tillagte værdier.
Vil du lære mere om din hests sprog og signaler, så book en lektion. Har du lyst til at læse mere om hesteadfærd, -sprog og -signaler, så anbefaler jeg, at du læser Rachaël Draaismas bog: Language Signs & Calming Signals of Horses. I skrivende stund har jeg bogen på lager – læs mere her.
HorseMama-kram
Camilla
