Sponsorater

Jeg får mange henvendelser om sponsor-gaver og sponsorater – blandt andet til stævner, arrangementer og ryttere.

Fra 1. september 2026 har jeg valgt at samle min støtte dér, hvor den kan være med til at gøre en forskel for hestene.

Derfor støtter HorseMama fremover primært stævner, events og andre initiativer, hvor hestevelfærd er en tydelig del af værdigrundlaget, og hvor god horsemanship bliver set, værdsat eller belønnet.

For mig handler hestevelfærd ikke kun om det, der sker på banen. Det handler om hele hesten:

KROP
At der er respekt for hestens fysiske trivsel, dens grænser og dens behov.

ADFÆRD
At hestens signaler bliver taget alvorligt – også de små – og at adfærd mødes med nysgerrighed frem for fordømmelse.

RELATION
At samarbejdet mellem hest og menneske vægtes, og at ro, respekt, forståelse og god horsemanship får lov til at tælle.

Jeg vil gerne være med til at bakke op om den udvikling i hesteverdenen, hvor vi ikke kun belønner resultatet, men også måden, vi kommer derhen på.

Det kan for eksempel være et arrangement, der har en særlig horsemanship-pris, en velfærdspris, aktiviteter med fokus på hestens trivsel eller på anden måde gør noget konkret for at fremme en god kultur omkring hestene.

Vil I søge om sponsorat?

Så er I meget velkomne til at kontakte mig via kontaktsiden.

Fortæl kort:

  • hvad jeres arrangement eller aktivitet går ud på
  • hvordan I arbejder med hestevelfærd
  • hvordan god horsemanship kommer til udtryk eller bliver anerkendt
  • hvad I søger sponsorat til

Jeg vurderer alle henvendelser individuelt og kan derfor ikke love sponsorat, men jeg læser meget gerne om initiativer, der er med til at flytte hesteverdenen i en god retning.