SMIL Sparring & Rådgivning

Ro. Klarhed. Redskaber der virker – til både dig og din hest.

Hvad hvis du kunne få ro, klarhed og konkrete redskaber til at forstå din hest – på en måde, der gør en forskel i jeres hverdag?

SMIL Sparring & Rådgivning er for dig, der ønsker en dybere forståelse af din hest, et klarere mindset og mere ro i jeres samarbejde.

SMIL er mit horsemanship-mindset, der står for Se, Mærk, Inspirér, Lyt – en blid og respektfuld måde at være sammen med heste på.
Du kan læse mere om SMIL her

I mine sessions arbejder vi ikke kun med adfærden, men også med mennesket bag – dine reaktioner, din tryghed og alt det, der former relationen mellem jer.

Du får:

  • indsigt i din hests signaler, adfærd og sanser

  • konkrete, blide SMIL-øvelser, du kan bruge med det samme

  • justeringer, der giver stor effekt i jeres hverdag

  • sparring og rådgivning, der giver både indsigt og retning

  • et nærværende rum med god tid til dine spørgsmål

Målet er altid det samme:
at skabe mere ro, forståelse og klarhed for både dig og din hest.


Hvorfor jeg nogle gange anbefaler bodywork før sparring

Krop og sind hænger tæt sammen hos hesten. I mange tilfælde viser hesten udfordringer i adfærden, fordi kroppen er spændt, øm, overbelastet eller ude af balance.

Her kan bodywork være den mest nænsomme og effektive start, fordi hesten får det fysisk bedre – og dermed bliver mere tryg og samarbejdsvillig.

Derfor anbefaler jeg nogle gange, at vi begynder med en eller to bodywork-sessioner, før vi går i gang med sparring, hvis hesten viser tegn på fysisk ubehag.

Det giver både dig og hesten et bedre udgangspunkt for læring, ro og udvikling.


Hvorfor opstår “problemadfærd”?

“Problemadfærd” er sjældent et problem i hesten – men et udtryk for noget, den prøver at fortælle os.

Udfordringerne opstår typisk, når hesten oplever et pres eller en situation, den ikke kan håndtere.
Mange af de problemstillinger, jeg møder, skyldes fx:

  • hesten føler sig ikke hørt

  • hesten synes, vi kommer for tæt på (mit space/dit space)

  • gamle traumer – både fysiske og psykiske

  • misforståelser i kommunikationen mellem menneske og hest

  • hesten reagerer på stress i mennesket

  • sygdom, ømhed eller smerter
    (OBS: Jeg er ikke dyrlæge og opfordrer altid til at kontakte dyrlæge ved mistanke om sygdom eller skader.)

SMIL-sparring handler om at finde ind til ro, tryghed og gensidig forståelse – og om at se hvorfor hesten reagerer, som den gør.


Sådan foregår en SMIL Session

Hver session varer 60–75 minutter (45 min for børn).
Vi arbejder med hestens adfærd, jeres relation, dine tanker og de muligheder, der ligger i SMIL-mindsettet.
Du får konkrete redskaber, inspiration og støttende sparring — og efterfølgende opsummering via mail/SMS/telefon, så du ved præcis, hvad du skal arbejde videre med.

Tiden er vejledende

Jeg sætter altid god tid af til sparring, men når vi arbejder med et levende væsen, kan en session nogle gange trække lidt ud.
Jeg følger altid hestens tempo og prioriteter ro og kvalitet frem for at presse noget igennem på tid.
Det skaber de bedste resultater – for både dig og din hest.


Vigtigt at vide

Der findes ingen quick fix til forståelses-, adfærds- eller samarbejdsproblemer.
SMIL-sparring giver dig et solidt afsæt, så du kan arbejde videre med konkrete anbefalinger og værktøjer på jeres videre rejse.
Forandringen sker gennem dit engagement og det arbejde, du laver mellem sessionerne.

📌 Inden vi ses, vil jeg gerne bede om:

  • Navn, alder og køn på din hest

  • En kort beskrivelse af jeres udfordringer

  • Gerne foto og/eller video


SMIL Priser

(Alle priser inkl. kørsel 20 km fra Holbæk. Derefter tillægges kørsel som normalt.)

SMIL Enkelt Session – 1.250,-

60–75 minutters personlig sparring og rådgivning.

Du får:

  • analyse af jeres nuværende situation

  • forståelse af hestens signaler og behov

  • konkrete SMIL-øvelser og mindset-værktøjer

  • efterfølgende opsummering på stedet

Perfekt, hvis du har brug for klarhed, inspiration og konkrete skridt videre.


SMIL Forløb – 4.800,-

5 sammenhængende sessions til dig, der ønsker kontinuitet, udvikling og mere sikker retning i jeres proces.

Du får:

  • 5 x SMIL-sessions (1:1 hos dig)

  • en plan for jeres udvikling

  • løbende sparring mellem besøg (SMS/mail/telefon efter aftale)

  • øvelser og fokuspunkter efter hver gang

Et effektivt forløb, der skaber dybe og varige ændringer.


SMIL for Børn

Børnevenlig og tryg sparring – 45 minutter pr. gang.

  • Enkelt session: 850,-

  • Forløb (5 gange): 3.000,-

Fokus er ro, tryghed, forståelse og små, overskuelige SMIL-øvelser, der hjælper barnet til en rar, sikker og nærværende måde at være sammen med sin hest på.


Samarbejde kræver deltagelse

SMIL-sparring handler om mindset, adfærd, signaler og kommunikationen imellem jer.
For at vi kan lykkes, er det vigtigt, at de relevante personer deltager – fx:

  • ejer

  • rytter

  • forældre

  • undervisere

  • personale i stalden

Hvis udfordringen opstår i situationer, hvor andre håndterer hesten (fx personale, der henter/afleverer), er det nødvendigt, at de er med i processen.
Ellers kan sparringen ikke skabe den forandring, der er behov for.

Jeg kan give jer redskaber, retning og forståelse – men udviklingen sker gennem jeres engagement i hverdagen.


Hvem er SMIL Sparring & Rådgivning for?

  • Ryttere, der savner ro, tryghed og forståelse

  • Forældre til børn med egen hest eller parthest

  • Undervisere, der ønsker mere viden om adfærd, sanser og samarbejde

  • Alle, der vil skabe en stærkere, mere respektfuld og rolig relation


Booking

Send en mail til camilla@horsemama.dk for at booke en tid.

Jeg glæder mig til at støtte dig og din hest på jeres rejse – med ro, forståelse og SMIL som kompas.

Det praktiske

Dette besøg tilbydes der hvor din hest er opstaldet og tilrettelægges efter de muligheder der er på stedet (ridebane, ridehus osv).

Det er dit (evt. forældres) ansvar, at tilladelse til undervisere udefra foreligger.

Aftalte besøg kan pga sygdom eller skader hos dig eller hesten aflyses indtil om morgenen kl. 8 på undervisningsdagen. Ved senere aflysning opkræves fuld betaling.

Betaling skal ske ifm besøget via MobilePay til 40431 eller kontant.

Jeg forbeholder mig ret til at stoppe besøget inden det er gennemført, hvis jeg kan se, at hesten er syg, skadet eller hvis det på anden vis er uforsvarligt at fortsætte. Hvis det afbrydes pga dette, opkræves fuld betaling.

Sparring med SMIL forespørgsel

OBS – Oplever du en adfærdsændring hos din hest, anbefaler jeg naturligvis, at du får undersøgt om et fysisk problem (smerter, skade, sygdom) kan være årsagen.