Hesteejerens dårlige samvittighed

”Jeg var i chok over, at du kunne finde så mange ømme punkter!” 😱
Det er en reaktion, jeg ofte møder, når jeg gennemgår en hest. Det kommer bag på de fleste, og den dårlige samvittighed over ikke at have opdaget det før sniger sig lynhurtigt ind.
Men husk: Heste er verdensmestre i at skjule deres skavanker. Det er deres natur. 🐴
I stedet for at lade den dårlige samvittighed fylde, har jeg en opfordring til dig, som kan gøre en kæmpe forskel for din hests trivsel: Indfør en ugentlig rutine, hvor du mærker hele din hests krop igennem.
Når du gør det til en vane at mærke efter med fuldt nærvær, lærer du din hests ”normal-tilstand” at kende. Det er det bedste værktøj, du har som hesteejer.
Prøv at gå på opdagelse uden at ville ”fixe” noget. Sæt god tid af, vær nysgerrig og gør det langsomt. Læg mærke til:
Vævet: Føles det blødt, spændt eller måske væskefyldt?
Temperaturen: Er der områder, der føles markant koldere eller varmere?
Reaktioner: Trækker hesten sig, bider den ud, eller holder den vejret?
Forbindelsen: Hvordan fornemmer du hestens mentale overskud?
Selvom du kender din hest bedst, kan de dybereliggende spændinger være svære at fange selv. Det er her, mine professionelle teknikker kommer ind i billedet. Jeg kommer med “nye øjne”, kan mærke de lag, der ligger dybere, og hjælpe din hest med at give slip på de blokeringer, du måske får færten af under din ugentlige rutine. ✨ Du kan læse mere om mine sessions her.
Har du lyst til at få en status på din hest?
Hvis du mærker, at noget føles ”off”, eller hvis du bare vil give din hest de bedste forudsætninger for at præstere og trives, så book en tid til en gennemgang. Send mig en besked her.
Med SMIL fra mig til dig 💖
Camilla