Arvæv på mange måder

Jeg arbejder jævnligt med arvæv i mine kropsbehandlinger til heste. Der skal ikke nødvendigvis meget til at et ar opstår – fx lidt knubs eller nålestik fra en vaccine. De ydre vævsskader kan jeg arbejde med. Det er altid med et forsigtighedsprincip. For arvævet er der jo af en årsag. Men arvæv er ikke så elastisk som det oprindelige væv, og derfor kan det give problemer. Det kan hæmme bevægelighed og skabe kompensationer. Derfor får arvæv lidt kærlig omsorg.

Der er dog også en anden type arvæv. Det mentale eller emotionelle arvæv. Det arvæv, der kommer af dårlige oplevelser. Det kan komme efter ekstrem stress, fx efter flytning, efter at have gået på ene-fold, uhensigtsmæssig træning eller i ekstreme tilfælde misrøgt og tørre tæsk. Det sætter sig nemlig også som en slags arvæv. Det hæmmer ’bevægeligheden’, fordi hesten bliver bange for at være sig selv, som følende væsen. Måske endda bange for mennesker.

Vi mennesker har også arvæv. Både den fysiske slags og så den mentale/emotionelle slags. Og ligesom med hestene, så bliver vi også hæmmet i bevægelse. Det kan være svært at få løsnet op for det mentale/emotionelle arvæv. Nogle gange bliver vi så rationelle. Måske i forsøg på at afskærme vores ar. Men det er vigtigt at erkende tilstedeværelsen af det, og arbejde på at løsne op, så vi kan få bevægelsesfriheden tilbage.

Vi er nok mange hestemennesker, der er bedre til at lede efter og til at se arvæv hos vores heste. At få øje på problemerne og lede efter en løsning. Hos hesten. Men hvad hvis nu det slet ikke er hesten, der har et arvæv. Vores heste er jo mega gode til at spejle os. Måske er ubalancen vi oplever hos vores hest slet ikke hestens ubalance, men vores? Det kender vi jo fra de fysiske ubalancer hos ridehesten, som ofte skyldes at rytteren sidder skævt. Der er slet ingen tvivl hos mig om, at vores mentale/emotionelle ubalancer også sætter sig i hesten.

Langt de fleste heste jeg møder har lidt ’arvæv på sjælen’. Det ses tydeligt i kroppen og/eller i adfærd/signaler. Ikke alle efter ekstreme traumer, heldigvis. Men bare det at bo i menneskeskabte rammer skaber lidt ’arvæv’ her og der. Og nogle gange er der et spejlet ’arvæv’. Den slags arvæv har behov for en kærlig hånd præcis som det fysiske. Her kommer healing af nervesystemet ind, hvilket hestene (og mennesker 😉 ) elsker.

Det er jo i virkeligheden en stor gave, at vores heste spejler os. Det giver os værdifulde indsigter til refleksion og selvudvikling, så vi kan få bearbejdet både hestens og vores eget arvæv. Så vi kan få healet vores nervesystem og opnå mere bevægelsesfrihed.

Kærligst
Camilla 💖