Hestens behov her & nu
I sidste uge var jeg to gange ude og undervise en hesteejer og hendes knapt 3-årige lipizzaner hoppeplag. Da jeg skulle af sted derfra anden gang, talte ejeren og jeg om hvad hun havde fået ud af undervisningen. Hun sagde til sidst: ”Det allerbedste er, at jeg har fået bekræftet, at det er i orden, at jeg bare går lidt frem og tilbage med hende”.
Det er i den grad i orden. For det er lige præcis, hvad hendes hest har behov for lige nu.
Hesten har for nylig mistet sin mor, som hun gik sammen med på fold, og efter det skete, har hun (med ejers ord) ændret adfærd fra at være det ”nemmeste føl” til ”ildsprudlende drage”. Så galt synes jeg ikke helt det er. Men hesten viste nogle voldsomme udfald og hendes ejer, som ellers er en garvet hestekvinde, har haft svært ved at håndtere hende. Selvom hesten ikke er så stor endnu, er hun en stor mundfuld, når hun pludseligt løber rundt og hopper og stejler. Jeg har oplevet mange, den i den type situation prøver at få hesten til at ændre adfærd ved at tage en dominerende rolle overfor hesten i deres håndtering, træning og ridning. Men det fungerer ikke for hestene.
En stresset eller på anden vis utilpas heste responderer ikke godt eller præcist på vores input, og dens evne til at lære og at lagre information begrænses. Derudover fungerer opbygning af muskler, balance og koordinationsevne heller ikke optimalt. Derfor er der ret beset ikke nogen grund til at træne en hest før den er tilpas både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.
Dette betyder så ikke at man skal lade være med at lave noget med hesten. Jeg er bestemt tilhænger af at man jævnligt hænger ud med hesten, men den unge hoppeplag har behov for bevægelse. Bevægelse hjælper hende nemlig med at give slip på indebrændthed fra forudgående stress og traumer. Samtidig har hun brug for ro og for på ny at have en, der viser hende vejen, som hendes mor gjorde, så hun føler at hun er i trygge rammer.
På de to gange undervisning oplevede vi, hvor positivt hesten responderede på bevægelse, så snart hun fandt ud af, at der ikke blev lagt et negativt pres på hende. Der skal ikke mange af den type positive oplevelser til før at hun vil synes at det er meget rarere at følges med sin ejer end at ”eksplodere” ved siden af.
Ejerens intuition havde sagt hende, at hun skulle gå nogle små ture rundt på matriklen og finde ro med sin hest. Præget af tidligere træning og input, var det ikke altid det hun gjorde. Men hun har nu fået bekræftet, at det er det rigtige at følge sin intuition, og har i undervisningen set, hvor lidt der skal til for at skabe harmoni med hesten.
Jeg glæder mig rigtig meget til at følge dem i deres videre rejse sammen.
HorseMama-kram
Camilla
