Har du oplevet at komme til stalden eller folden med 1000 ting i hovedet – og så snart du går hen til hesten, vender den hovedet væk, eller ser ud som om den er faldet i søvn? Det har jeg. Jeg har både oplevet det med egne heste og observeret det i undervisningssituationer. Sagen er den, at hesten på lang afstand mærker, at vores hoveder er fyldt med 1000 ting. Og så får vi ofte et ”Kom tilbage, når du er her”.

Læs mere

Braveheart

Jeg fokuserer meget på, at de hesteejere/ryttere jeg underviser har det rigtige mind-set til at connecte med deres heste – altså at de skaber det bedste fundament for samhørighed, harmoni og samarbejde. Jo bedre connection, eller forbindelse, vi har til hesten, des bedre fornemmelse har vi for den, og jo bedre fornemmelse, des bedre træning og ridning får vi.

 

Vores mind-set er ikke nok

Nogle gange er det dog ikke nok at arbejde med vores mind-set. Hesten skal også være med og det er den ikke altid. Vi har det med at opfatte hesten som et meget spirituelt væsen, som vi, hvis vi åbner op, kan få en tæt forbindelse til. Forbindelsen opstår dog ikke bare i hovedet – ved at vi tænker os til, at vi gerne vil have en tæt forbindelse. Forbindelsen opstår via en bevidsthed i vores kroppe, når vi evner at være grounded i vores krop. Og så er der nogle fysiske mekanismer, som spiller ind, bl.a. via elektromagnetisme i vores hjerter. Lyder måske helt vildt, men der er forsket i det og det er beskrevet flere steder, fx her: https://www.care2.com/greenliving/new-meaning-to-horse-sense.html. Derfor kræver en connection mellem menneske og hest, at vi virkelig er tilstede og mærker vores kroppe. Og det kan ske, at hesten ikke mærker sin krop og så kan vi være verdensmestre i at være grounded og tilstede, men hvis ikke hesten er det, så hopper kæden af.

 

Case: Braveheart

Grunden til at jeg tager dette emne op er, at jeg selv oplevede at have ekstremt svært ved at connecte med min unghest, Braveheart. Det var meget frustrerende. Forklaringen kom, da jeg havde besøg af en fantastisk dygtig dyrlæge, Gitte Jensen, som også er osteopat og som, ligesom jeg, arbejder med hesteadfærd. Du kan læse mere om Gitte og hendes behandlinger her:

https://orøvet.dk/horsemovement.html

Min unge hest har karpelænd og hun skulle vurdere om det er noget, der kan/skal gøres noget ved. Hun fandt ved den første undersøgelse hurtigt en låsning i højre side af bækkenet, som efter alt at dømme har været der længe. Der var problemer omkring sacrum (korsben) og lleum – låsning af hofte og mellem nogle lændehvirvler. Derudover var der kompensatoriske spændinger omkring venstre skulder. Hele højre side af hans bagpart var altså mega stram. Mange brikker faldt på plads. Meget gav rigtig meget mening, både når jeg tænker på hans bevægelsesmønster og hans adfærd.

Hun gik i gang med en osteopatisk behandling og der er ingen tvivl om, at hun havde fat i noget. Ud fra hans adfærd under behandlingen kunne hun fortælle, at han ikke rigtigt var connected til sin krop, hvilket kan ske for hestene, når de har smerter/spændinger. De er flugtdyr, som ikke ”har råd til” at have smerter og derfor kan de gå langt for at undgå at mærke det.

Det gav SÅ meget mening. Jeg har som nævnt haft svært ved at få en god forbindelse med ham. Når jeg har prøvet at connecte har han ikke virket afvisende, men nærmere ”ikke til stede”. Og det giver jo god mening, når han ikke har haft lyst til at være connected til sin krop.

Umiddelbart efter behandlingen bevægede han sig meget anderledes. Og indenfor en halv times tid efter behandlingen kunne jeg mærke en ro hos ham, som jeg aldrig har mærket før.

Nu vil der gå et par dage, hvor han skal vænne sig til at kroppen føles og bevæger sig anderledes. Det han troede var normalt, var jo forkert. Og så skal vi stille og roligt arbejde med vores connection, hvilket jeg glæder mig helt vildt meget til.

Så arbejder du meget med at sikre, at du selv er i det rigtige mind-set til at connecte med din hest og opnår du ikke forbindelsen, så kan det være issues hos hesten, som står i vejen.

Det kan være svært at selv finde frem til, hvor kæden er hoppet af. Hvis du synes det er svært at connecte til din hest og få den der helt tætte fornemmelse, så book en session med mig, hvor jeg kommer ud og hjælper jer med at opnå connection og harmoni.

Book her…

 

HorseMama-kram

Camilla

Det blev til en 3. plads i afstemningen om årets blogindlæg hos loppetjansen.dk. Jeg er dybt taknemmelig for hver en stemme, der blev afgivet. Udover at jeg er stolt over en placering blandt de 3 bedste, så gav det også et godt og vigtigt indblik i interessen for forskellige typer blogindlæg omkring hestelivet.

Det nominerede blogindlæg var om emnet lydighed – du kan læse det her. Hvis der er emner du godt kunne tænke dig, at jeg tager op – fx spørgsmål omkring horsemanship eller hesteforståelse/hesteadfærd – er du altid velkommen til at kontakte mig. Du kan skrive emner eller konkrete spørgsmål. Du finder mine kontaktinformationer her

 

Årets julegave fra Horsemama

Glæd en hesteejer, rytter eller part med en lektion i hesteforståelse, god horsemanship og mindfulness med hesten. Værdibeviset koster 450,- og dækker en lektion inkl. kørsel i Nordsjælland og Storkøbenhavn (der hvor hesten er opstaldet).

>>> Bonus Julen 2018: Det ligger mig meget på sinde, at vores helt unge hestepiger og -drenge får et godt fundament i omgangen med heste og lærer om sikkerhed, hestenes sprog, dæmpende signaler m.m. Derfor giver jeg DOBBELT OP på de værdibeviser, der bruges af børn under 15 år – de får 2 lektioner for 1 lektions pris.

Værdibeviser bestilles via mail til camilla@horsemama.dk og kan betales via MobilePay til 40431. Når bestilling og betaling er registreret, sendes værdibeviset via e-mail, så du kan printe ud og lægge under træet. Booking af undervisning kan ske via e-mail eller via kontakt-siden og værdibeviset gælder indtil 31/12 2019.

Du kan læse mere om undervisningen her.

Glædelig jul

Veltrænet hest

Med risiko for at blive beskyldt for ordkløveri, kommer her et indlæg om min holdning til, hvordan vi omtaler, hvad vores heste er i forhold til træning. Baggrunden er, at jeg hørte et udsagn om “træning af heste, som allerede er lydige”.

Læs mere

Dæmpende signaler

Hvad kan jeg bruge det der med de dæmpende signaler til???

Det er et godt spørgsmål.

Nu har jeg efterhånden nævnt calming signals/dæmpende signaler i blog indlæg og på Facebook en del gange, og synes jeg skylder en forklaring på, hvorfor det er så pokkers vigtigt for hestefolk at kende til de dæmpende signaler.

Læs mere

Jeg møder indimellem den antagelse, at en stresset hest er urolig, hopper rundt eller ligefrem “eksploderer”. Det sker også nogle gange, men ikke altid. En stresset hest kan også godt stå stille.

Læs mere

Braveheart og TTouch

Jeg får mange spørgsmål om den hvide ”pind”, som jeg bruger, når jeg træner/underviser heste og deres mennesker, så derfor får I lige et indlæg om den.

Læs mere

Robin

I tirsdags måtte jeg sige farvel til min bedste ven gennem 6 år, Robin. Lige så længe jeg har haft ham, har jeg jo vidst dagen ville komme. Og jeg har også vidst at det ville gå stærkt, når det var tid til at han skulle herfra. 7 år som skolehest havde slidt ham rigtig meget og jeg vidste at pludseligt ville hans krop ”sige stop”.

For et par uger siden mistede han livslysten – jeg mærkede helt tydeligt at han ikke orkede mere. At han ikke havde lyst. Jeg bad ham om at vise lidt trav og galop – og han var mega halt i begge gangarter. Efter at have haft dyrlægen ude og efter at have lyttet til de signaler Robin sendte, måtte jeg sande, at det var tid til at sige farvel til min bedste ven. Det var det eneste rigtige.

Læs mere